Fjord til Fjord 2019 #1

Følgende var med:

Fredag d. 26/4

Da vi først kunne lave check-in på vandrehjemmet mellem 14 og 17, startede vi kl. 12 direkte ved Gjerrild Klint.
Vejret synes at være lun og lækkert og straks, efter en go-daw rom, gik vi til vandet. Da vi var i læ på standen for den smule vind der nu var, fandt vi hurtigt ud af at det skulle blive rigtig varmt. Ikke varmt i forhold til sidste år, men varmt. Stille og rolig fik vi vores isolerende tøj af og nød vandet. Efter at have gået mod syd et stykke tid og fisket godt igennem, var det blevet til lidt småørreder.

Tiden var til at vi skulle lave check-in på Gjerrild vandrehjem. Et godt og billigt sted, som vi var eneste gæster på. Ikke engang personale var tilstede ud over ved modtagelsen.
Det kan varmt anbefales at besøge Gjerrild vandre hjem. Lækkert, rens og nemt at komme til.

Efter check-in tog vi til Bønnerup for at besøge grillen. Spise tidligt og fiske godt ind i natten, igen på Gjerrild var planen.

Mætte og kampklare mødte vi op på Gjerrild igen, og gik denne gang imod nord. Her var ikke meget at hente udover at Flemming tog turens første Hornfisk.
Det trak op til lidt regn og man kunne høre at den torden som ellers havde været noget væk, kom tættere og tættere på.

Vi gik til bilerne for at skifte tøj og så igen tage strækket sydpå. Ukendt tidsfaktor, men vil tro vi fiskede i en times tid, da der pludselig kom gang i torden og lyn. Paw var længere fremme og Flemming og jeg kaldte Paw i walkie’n for at melde at nu var det vist tid til at komme tilbage inden det tog for meget til….
Raske skridt gik det imod bilerne. 5 minutter inden vi nåede bilerne, kom der vand. Først i let mængde, efterfulgt at lidt mere og lidt mere og da vi nåede i bilerne, åbnede himlen sig. Dvs. at Flemming og jeg nåede i bilerne. Paw skulle lige have rigget af og pakket ned, så der var vand til Paw. Imens kunne man i ruderne og i pedalerne mærke når lynet straks blev overtaget af en torden af største kaliber.

Tilbage på vandrehjemmet, bliv det til en aften rom, kaffe og tidligt i seng. Når man er på tur med de to morgenfriske ninje’r skal man sgu op kl. 5, så der skulle soves så tidligt som muligt.

Lørdag d. 27/4

Op klokken 5!!! Milde moses, længe siden jeg har prøvet det.

Nå, men vi startede dagen ved Sangstrup klint og fiskede en kold vind og regnvejr. Træls, men Paw havde et par gode kontakter på pladsen. Ellers var der ikke noget at komme efter.

Vi flyttede plads, hvor vi så kunne nuppe lidt morgenmad undervejs. Der blev provianteret i Lidl, Grenå og atter var vi på vej.

Planen var at tage til Rugaard Camping og fiske spottet der.

Ankommer til stadig lidt småregn men fiskes skulle der. Kort tid efter ankomst til pladsen, fanger Flemming en kæmpe tobis. Har aldrig set dem så store før.

Fisker koncentreret hele pladsen ned forbi Skovgårde og videre til Jernhatten. Undervejs måtte Paw, der trods et fantastisk sovested, nød til at ligge sig i sandet og få sig en morfar.
Sej, Horn, Tobis og små ørred bliver det til. Dog møder vi folk der nævner at det først bliver godt senere på eftermiddagen.

Efter at have fisket næsten helt ud på Jernhatten, vælger Paw og jeg at gå tilbage til bilerne for at slappe af og vente lidt med at fiske strækket igen. Flemming bliver ved og fisker tilbage.

Efter LAAAANG tid kommer Flemming tilbage, vi nupper en pilsner og straks efter rykker Flemming afsted igen.
Paw og jeg grejer op i tøjet som er blevet lufttørret og vi er klar til stræk nr. 2.

Igen er der horn som følger med ind og små ørred der nipper til agnen. Men pludselig får jeg fisk på krogen. Dejlig ørred som er over målet. Nu må vi da skulle til Århus for at indveje fisken. Efter lidt mere fiskeri går Paw og jeg tilbage til bilerne og får målt/vejet fisken. 50,5 og 1 kg. Altså en kondifaktor under 1 og kan derfor ikke være med i konkurrencen. Æv, men dejligt igen at kunne få fisk med hjem.

Efter nogen tid, kommer Flemming også tilbage og kort tid efter går vi til vandet igen og fisker til den anden side imod fredningen. Ingen fisk.

Så er det vist på tid at komme hjem under dynen igen, da vi sikkert skal møg tidligt op igen om søndagen.

Søndag d. 28/4

Ganske rigtigt, kl. 5 skulle vi op igen. Pakke vores ting og forlade vores ophold på Gjerrild vandrehjem.

Vi vælger at køre til det sædvanlige spot for Fjord til Fjord om søndagen inden vi skal til afslutning. Så Vosnæs pynt er vores formiddagsspot.

Da vi kommer til vandet er det, som det plejer. Næsten havblink og total hyggeligt. Flemming nuppede en ørred under målet og mere var der ikke på pladsen denne gang.

 

Trætte og fiskeglade afsluttede vi i Trige, kiggede i biksen og fik en pølse.

Derefter var det hjemad……

 

Tak for endnu en fed Fjord til Fjord, lad os se om det også kan blive til noget næste år

14 kommentarer til “Fjord til Fjord 2019 #1”

  1. Helt enig 🙂 jeg kommer nok lidt senere, da der er prøveeksamen på fredag….. men kommer med en præcis melding tirsdag når jeg har hør nærmere fra underviser og gruppe… og God Påske 🙂

  2. Hej
    Beklager jeg først svarer nu, men der er sygdom i familien, feber osv…. ;-( håber ikke jeg bliver smittet……
    Jeg kommer først når vi tjekker ind på vandrehjem, da der er prøveeksamen fredag hvor vi skal op i grupper af 2 og 3 som til eksamen, kan ikke svigte min makker…. jeg køre direkte fra Aalborg kl 12 til Danhostel Gjerrild…. så var der et tidspunkt vi kunne mødes der vil det være fint 🙂 ellers køre jeg hen til det fiske sted i er 🙂

Skriv en kommentar